Webtekst-case: forbedring på 9,02% ved at lave mere white-space i teksten

Selvom jeg efterhånden har 100+ split-tests bag mig, bliver jeg stadig forbavset over hvor stor en effekt, helt små detaljer kan have. I dette tilfælde gav en lille smule mere white-space en væsentlig forbedring i både CTR og salg.

Din webtekst har en direkte og målbar effekt på din konverteringsgrad, men kun hvis den rent faktisk bliver læst. En af de nemmeste måder, at gøre din webtekst mere læservenlig og scanbar, er at skabe white-space omkring den.

Som du kan se på dette eksempel fra OK.dk, skulle der ikke andet til end lidt ekstra mellemrum mellem de enkelte underoverskifter og paragraffer til at lave en forbedring på 9,02% i CTR. Den eneste forskel mellem kontrollen og behandling A er mængden af white-space mellem underoverskrift og paragraf.

Kontrol:

Behandling A:

Resultater: 

Samtidig med at versionen med mere white-space fik mange flere til at klikke videre til købs-flowet, gav den også et løft på over 8% i, hvor mange der gennemførte et køb. Vi nåede ikke fuld statistisk validitet på dette punkt, men tendensen har været helt klar lige fra starten af.

Vi har kørt den samme test på andre sider, og i alle tilfælde har det givet en forbedring. Den tendens, der har vist sig er, at jo mere tekst, der er på siden, jo større en forbedring gør white-space’en. I et af tilfældene var der tale om en forbedring på over 30%.

Så det er klart værd at tænke over, især hvis du har websider med store mængder tekstindhold.

 

Tjek de her relaterede artikler:

  1. Webtekst Der Konverterer 2: Case-gennemgang – forbedring på 112% ved at optimere landing page-teksten

Kommentarer

  1. Mikkel Siger::

    Sjovt at whitespace gør så meget, men kan nu godt sætte mig ind i det når der er så meget tekst.

    Har du tilgengæld prøvet at eksperimentere med overskriften? Jeg har lært at en kombination af besparelsen i kr + rabat størrelsen i procent er den optimale, er der hold i det? :)

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Mikkel – tak for din kommentar.

      Pt. kan CMS’et ikke håndtere længere overskrifter ;-) Ellers ville det være et oplagt punkt til en split-test!

      - Michael

  2. Andreas Linde Siger::

    Det er sjovt, for jeg er også lige begyndt at eksperimentere med mere white space på linde-media.dk. Indtil videre har det næsten fordoblet gns. antal minutter per besøg og nu er der lidt lavere afvisningsprocent.

    Btw skal du ikke fjerne alle de links i footeren? Du kan gøre det med ”genesis simple edits” ;)

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Andreas – spændende at høre, at du også oplever gode resulateter med mere white-space! Det gør mine observationer mere valide.

      Tak for tippet om footer-links, dem vil jeg helt sikkert fjerne!

      - Michael

  3. Spændende. På en måde overrasker det ikke, at det hjælper på konverteringsgraden at øge læsevenligheden. Men på den anden side, bilder man sig hurtigt ind, at “folk er jo ikke dumme, hvad gør det at det tager dem nogle få ms mere at læse teksten”. Ikke at folk er dumme, men de små detaljer påvirker psykologien.

    Jeg tror i bund og grund det handler om, at gøre tilbudet overskueligt og teksten spiseligt. Jeg tror dog ikke du har ramt den perfekte afstand mellem overskrift og afsnit, den burde nok være mindre, for at vise sammenhængen med afsnittet under.

    Hvis i stadig kører tests på siden, kunne det være interessant at prøve at flytte kassen med “Dine fordele” ind i brødteksten. Der er sikkert mange, der misser den i sidebaren, men den giver et godt overblik over tilbudet.

    God case!

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Nicolaj – tak for din kommentar.

      Ja, i bund og grund er det helt logisk.

      Jeg har på nuværende tidspunkt ikke særlig stor indflydelse på designet. Men tak for de gode forslag, jeg vil helt sikkert prøve dem af, hvis jeg får mulighed for det!

      - Michael

  4. Jimi Hove Siger::

    Dejligt at få bekræftet hvad jeg tidligere bare har formodet ; nemlig at det netop er vigtigt at bryde teksten op, da det er nemmere at fordøje og derfor giver en bedre oplevelse for brugeren. En oplevelse som bliver belønnet

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Jimi – tak for kommentaren.

      Jeps, det har også længe været min tese. Jeg ved i hvert fald, at white-space i langt højere grad motiverer mig til at læse. Men det er helt klart dejligt at få nogle tal på.

      - Michael

Kom med din kommentar!

*

Din email bliver ikke vist her på siden.

Få et do follow-link til din seneste artikel!