Det tager kun et nanosekund for dine læsere at beslutte, om de gider læse din webtekst, så det er vigtigt, at den virker tilgængelig og overskuelig. Her får du et tip, der gør din webtekst lang mere indbydende.
Online vil 9 ud af 10 af dine læsere enten være kroniske scannere eller besidde en koncentrationsevne som en guldfisk på Valium. Det værste, du kan gøre, er at præsentere dem for en uoverskuelig eller tung webtekst.
Din webtekst bliver øjeblikkeligt mere overskuelig og lettilgængelig, hvis du holder dig korte paragraffer på 2 til 4 linjer. I nogle tilfælde kan du endda have en enkelt linje stående som selvstændig paragraf, så længe at budskabet er stærkt og klart.
Det giver en masse luft mellem de forskellige dele af teksten, så du kan servere dem for læserne i små lækre bidder.
Jeg får tit ros for, at mine tekster er meget overskuelige og nemme at læse, og det hænger i høj grad sammen med, at jeg holder mig til denne opskrift, og kun i yderste nødstilfælde skriver paragraffer, der er længere end fire linjer.
Prøv denne teknik næste gang du skriver en webtekst, du vil blive overrasket over, hvor stor en forskel det gør.

{ 2 comments… read them below or add one }
Du snakker som har du forstand.
Personligt finder jeg det diskriminerende over for de små (og de lange) søde ord, at de ikke får mulighed for at vise deres værd i samspil med lange paragraffer, indskudte sætninger, sætningskløvninger, bisætningsindledere, meningsuddybende og forstærkende superlativer, parafraser, modaler, konjunktioner og lignende smuksageligheder i det skrevne grammatiske sprogunivers. Stop lige op, såfremt du har glemt pointen ved den skrevne tekst, hvilket sikkert er ganske naturligt, da undertegnede allerede på nuværende tidspunkt har svært ved at trænge igennem den uoverskuelige informationsstrøm af selvfede ligegyldigheder. Point taken, Monkey…
Perfekt illustration af min pointe Peter