Ugens tip til din webtekst – AdWords gør dig til en call to action-champ!

AdWords giver dig et hav af muligheder for nemt og hurtigt at blive super skarp til at lave effektive calls to action. Læs ugens tip og find ud af hvorfor.

Hvis du tænker over det, så er hver eneste PPC-tekst sådan set et call to action. Hver eneste PPC-tekst har det samme formål som et call to action: at få så mange prospects som muligt til at klikke sig videre til næste trin.

Begge har også det til fælles, at der er meget begrænset plads til at udfolde sig på, så du skal virkelig være skarp for at kunne opsummere fordele og USP’er på så lidt plads og motivere dine prospects til at tage skridtet videre.

Det super geniale ved AdWords-annoncer er, at du lynhurtigt og effektivt kan teste forskellige tekstvarianter, og få virkelig værdifuld erfaring med, hvad der får det til at gibbe i din din målgruppes musefinger.

Du behøver i virkeligheden ikke gøre så meget andet end at sætte et par tekster på rotation, vente til der har været nok trafik igennem, og så se hvilken en, der opnår den højeste CTR.

Jeg bruger AdWords til at teste en masse forskellige mikroændringer, og det er ofte overraskende, hvor stor forskel en lille ændring kan gøre. Helt små ting som fx at skrive “få” i stedet for “bestil” eller “køb” viser sig at give langt flere klik.

Den slags erfaringer er guld værd, hvis du vil fange din målgruppes opmærksomhed og sørge for, at de klikker på dit call to action.

Tjek de her relaterede artikler:

  1. Call to action – Vær opfindsom og få flere besøgende til at klikke!

Kommentarer

  1. Først og fremmest er jeg helt enig i at Google Adwords er fantastisk til at teste med.

    Når man skal teste, eksempelvis Call-to-actions, så kommer man til at rode med to forskellige parametre, Click Trough Rate (CTR) og Conversion rate (Conv/rate).

    Som du skriver så er CTR en god indikater for at teste hvilken Call-to-action som skaber mest opmærksomhed/får flest kliks. Men man vil gå skridtet yderligere så skal man tage et kig på sin konverteringsrate i selve splittesten:

    Det kan sagtens være tilfældet at “bestil nu” har en CTR på 5% og en conv.rate på 2% mens “køb nu” har en CTR på 4% men en conv.rate på 3%.

    -Dette understreget bare vigtigheden er at lave testen i første omgang, også analyzer, evaluer og optimer igen og igen :)

    /Frederik

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Frederik – Tak for din kommentar! Rigtig god pointe – du har helt ret, og der er selvfølgelig forskel på de to parametre. Men i PPC-annoncer har landing-pagen en kæmpe indflydelse på den endelige konvertering – det er der mange, der glemmer. Min pointe i dette indlæg er, at man kan få erfaring fra AdWords, som man kan bruge til call to action på fx produktsider – kan du få 5% flere til at klikke videre til næste skridt, er det en stor forbedring. Når de så er skridtet videre, gælder det om at analysere, teste og finde ud af, hvordan man så får dem til at tage det sidste skridt, hvor dankortet kommer frem. Jeg har faktisk lige lavet en test på en produktside, hvor jeg forøgede CTR’en med 92,7% ved at omformulere call to action. Det laver jeg i øvrigt en lille case omkring på et senere tidspunkt ;-)

      Michael

  2. Tak for en rigtig god blog, glæder mig til at læse om forøgelsen på næsten 100 % :-)

    • Michael Aagaard Siger::

      Tak for ordene Bent! Jeg er faktisk i gang med to nye CTA-test lige nu, de er ikke helt færdige men på nuværende tidspunkt er forbedringen i begge tilfælde på mere end 100%

  3. Rolf Pedersen Siger::

    Hej Michael

    Du fangede min nysgerrighed med din overskrift – men samme nysgerrighed blev desværre ikke helt stillet ved at læse din artikel. Dit tip er, at man lynhurtigt kan sætte forskellige annoncetekster i rotation og se, hvilken der performer bedst. Det tror jeg, mange af dine læsere allerede godt ved. Jeg havde håbet, at du i din artikel havde skrevet sådan noget som: “5 gode eksempler på call to action i adwords tekster” – altså noget best practice, som jeg som læser kan lade mig direkte inspirere af til mine egne annoncer. Du kunne også udvælge 5 aktuelle adwords annoncer og selv skrive dem om, så de indeholder effektive call to actions. Eller endnu bedre: Lad læserne her på bloggen sende deres annoncer til dig, så kan du bruge nogle af dem som eksempler.

    Jeg bliver ikke “super skarp til at lave effektive call to actions” af at teste løs – det tror jeg snarere jeg kunne blive, hvis du gav nogle konkrete eksempler. Tak for en ellers god blog.

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Rolf – tak for din kommentar. Jeg tror desværre du har misset pointen lidt her. Det, jeg skriver, er, at du kan bruge AdWords til at teste ting til dine “rigtige” CTA’er – altså dem du har på dit website. Selvfølgelig ved folk godt, at man kan teste forskellige annoncer i AdWords. Den vinkel jeg præsenterer i Ugens Tip (som i øvrigt er ment som en hurtig lille ting til inspiration) er, at du kan bruge denne erfaring i dit øvrige arbejde med at optimere din webtekst, og på den måde blive super skarp til at lave CTA’er.
      Hvis du vil læse mere om CTA, kan du prøve denne artikel http://online-tekstforfatter.dk/call-to-action-%E2%80%93-v%C3%A6r-opfindsom-og-fa-flere-bes%C3%B8gende-til-at-klikke/
      Jeg poster i øvrigt snart et lille case-studie om hvordan jeg lavede en 169% forbedring i konverteringen med et enkelt call to action…

      - Michael

  4. Lars M Siger::

    Selvom det er et gammelt indlæg, så er det faktisk helt rigtigt. Og selvom man godt ved det, så er det fedt lige at blive remindet igen, for man kan oftest med få midler få optimeret sine sider eller call to actions lidt, og så få virkelig meget mere ud af dem, istedet for bare at poste flere og flere penge i markedsføring (hvilket jo er ganske nemt og behageligt, men dyrt og ineffektivt) :)

    A/B splittest er et virkelig godt supplement når man tester med Google Analytics / Google adwords.

Kom med din kommentar!

*

Din email bliver ikke offentliggjort.

Få et do follow-link til din seneste artikel!
newsletter software