I dag får du resultatet af landing page-testen fra i fredags, så du kan se, om din mavefornemmelse var rigtig. Jeg offentliggør også, hvem der har vundet billetten til Marketing Camp 2012!
Baggrundsviden
Jeg hjalp for nylig Isoleringsgruppen Danmark med at lave en landing page, der tager imod trafik fra søgninger relateret til ”hulmursisolering”. Målet med landing page’en er at få potentielle kunder til at bestille et gratis isoleringstjek af deres bolig.
Jeg lavede to forskellige versioner af landing page’en og testede dem op mod hinanden i en simpel A/B-splittest. Forskellen på de versioner er simpelthen mængden af information – behandling A er dobbelt så lang som kontrollen.
Resultatet af testen
Vinderen blev “behandling A”. Den lange version lavede en forbedring på 63% i antal bestilte isoleringstjek. Så hvis du stemte på behandling A, var din mavefornemmelse – i dette tilfælde – altså rigtig.

Take-aways og kommentarer til casen
”Less isn’t always more!”. I min erfaring er mængden af information, du skal præsentere på din landing page, proportionel med, hvor komplekst dit tilbud er.
Hulmursisolering er et komplekst produkt. Og min mavefornemmelse sagde mig, at en lang landing page med meget information ville få flest konverteringer. Men siden jeg ikke har clairvoyante evner, kunne jeg kun blive sikker ved at teste det i den virkelige verden.
Testen viste klart, at den lange version klarede sig bedst. Nu er jeg så i gang med en række opfølgningseksperimenter for yderligere at forbedre sidens performance. Pt. står den på at finde ud af hvilken placering af formularen, der passer bedst til de potentielle kunders belustningsproces.
Vinderen af lodtrækningen om en billet til Marketing Camp 2012
Vi har tukket lod blandt alle jer, der stemte på behandling A, og fundet frem til vinderen af en billet til Marketing Camp 2012 til en værdi af 2.500 kr.
Og den heldige vinder er: Ann Schyberg! Tillykke til dig Ann – du får en e-mail med instruktioner om, hvordan du får din billet.
Tjek de her relaterede artikler:
- Sådan splittester du nemt din webtekst 2 – resultat af første test og en gennemgang af testvaliditet
- Content marketing – få de bedste tips direkte fra KISSmetrics, The Sales Lion og Marketing Experiments
- Test din mavefornemmelse – Hvilken landing page fik flest konverteringer? Vind en billet til Marketing Camp 2012








Stort tillykke med billetten, Ann Schyberg!
Casper Lohse seneste artikel..Eli Pariser: Bagsiden ved personlig informationssøgning
Yeees, hvor fedt! Jeg glæder mig helt vildt
Tusind tak.
Jamen det var da så lidt Ann – vi ses d.19 på ITU
- Michael
Stort tillykke Ann. Nogle af os andre kan glæde os over vores gode mavefornemmelse
Præcis!
- Michael
Tillykke til dig, Ann. Jeg synes jo selvfølgelig, jeg skulle have vundet, fordi jeg næsten ramte plet med konverteringsraten
. Men når det nu ikke skulle være mig, er jeg glad for, at det blev dig. Og så bliver der livetweets dagen lang fra camp’en forhåbentlig.
Meget overraskende, men det er jo derfor der testes

Mikael Rieck seneste artikel..WordPress hjælp til (markant) bedre load-hastighed
Lige præcis – det er vist den mest værdifulde learning her
Mavefornemmelse er en god ting, men den kan også lede en ud på farlige afveje.
- Michael
Spændende læsning! Af en ren nysgerrighed – er der nogen grund til at du ikke i bunden af den lange vindene artikel har lavet en konverteringsknap med “Få din gratis gennemgang her”, der så f.eks. kunne være et internt link så man hoppede op til selve kontaktformularen? Jeg tænker at det ville kunne give lidt flere tilmeldinger, men din erfaring siger måske noget andet?
Hej Flemming – tak for din kommentar!
Godt set og god pointe – for at være helt ærlig, har jeg i dette tilfælde slet ikke overvejet at have et link med i bunden
Men det er helt oplagt, så det kommer der nu!
- Michael
Igen overrasket! Det er fedt at se, at test kan overrule de “gode gamle” lærdomme af og til

Thomas Rosenstand seneste artikel..Google og Do no Evil