Test din mavefornemmelse – hvilken landing page fik flest konvertinger?

Michael Lassen og jeg er involveret i et større landing page-projekt for OK.dk. I den forbindelse har vi naturligvis gang i en masse eksperimenter og tests. Her er der to varianter af en af de første landing pages, vi gik i gang med. Den ene klarede sig bedre end den anden målt både på klikrate og endelig konvertering til salg – kan du regne ud hvilken en af dem, det var? Læg en kommentar i bunden af siden med dit bud. Jeg offentliggør resultaterne af testen onsdag d. 10 oktober. 

Baggrundsviden:

En af de første sider, vi tog fat i, var en landing page til produktet fyringsolie. OK har et rigtig godt tilbud, hvor de tilbyder op til 1.150 kr. rabat på fyringsolie. Tilbuddet er dog en smule kompliceret, da rabatten afhænger af, om man bliver en del af HelKunde-konceptet samt hvor mange tillægsprodukter, man vælger.

Vores opgave var at lave en behandling af den oprindelige landing page, der ville få flere til: 1. At klikke videre til bestillingssiden og 2. At bestille fyringsolie.

Den oprindelige landing page (kontrol): 

Kontrolversionen var teksttung, og der var ikke rigtig nogen visuel understøttelse af tilbuddet. Det eneste grafiske element var CTA-knappen og billedet af den lille pige, der vasker op (umiddelbart har det scenarie ikke meget med fyringsolie at gøre).

Som sagt er tilbuddet komplekst og det kræver en del information at forstå, hvordan det hænger sammen. På den oprindelige version, var der en del links videre til undersider, der forklarer mere om de forskellige aspekter af tilbuddet.

Kontrol - fyringsolie OK.dk

Step 1 i bestillingsflowet: 

Når man klikker videre fra landing page’en kommer man til step 1 i bestillingsflowet, hvor man kan til- og fravælge produkter, etc. og beregne sin besparelse.

Trin 1 bestillingsflow

Vores variant (behandling A): 

Vi fokuserede først og fremmest på at gøre siden mere visuel og nem at interagere med. Vi fandt et mere relevant billede, og samtidig valgte vi at vise et eksempel på regnestykket, der ligger bag besparelsen.

Vi valgte også forklare lidt mere om konceptet og tilvalgene på siden, i stedet for at sende de besøgende væk fra siden.

 

Behandling A - Fyringsolie

Testen:

Vi satte en A/B splittest op og testede to de varianter op mod hinanden. Målepunkterne var 1. Klik videre til step 1 i flowet og 2. Gennemførte bestillinger (her skal det nævnes, at selve flowet har stor indflydelse på antal konverteringer).

Nu er det din tur! 

Læg en kommentar med dit bud på vinderen (Kontrollen eller behandling A).

Jeg offentliggør resultaterne af testen onsdag d. 10 oktober.

Tjek de her relaterede artikler:

  1. Tjek mit podcast på Pottercut.dk – 15.000 kr. gratis landing page-goodies
  2. Test din mavefornemmelse – Hvilken landing page fik flest konverteringer? Vind en billet til Marketing Camp 2012
  3. Test din mavefornemmelse – resultatet af testen + vinderen af en billet til Marketing Camp 2012
  4. Test din mavefornemmelse – hvilken landing page fik flest konverteringer?
  5. Test din mavefornemmelse – hvilken call to action-tekst fik flest konverteringer?

Kommentarer

  1. Lars Skjoldby Siger::

    Jeg er overbevist om at behandling A vinder. Jeg tror I er oppe på hvert fald 400% forbedring.

    Jeg håber I tester og løfter sløret for om folk klikker på den grønne knap eller linket i bunden. Den går til samme side ikke?
    Lars Skjoldby seneste artikel..Kan søgemaskineoptimering betale sig?My Profile

  2. Heh, den er tricky!

    Et vildt gæt (fordi jeg tror det er et trick question :-P ), er A’eren. Altså den originale.

    Fordi der kun er ét element (CTA), der står frem, når man laver en squint test. I B’eren er der flere, og så snart folk bliver præsenteret med et valg, stopper de op og tænker. Og det er altid noget skidt.
    Søren Sprogø seneste artikel..Hack din Google Analytics cookieMy Profile

  3. Kim Smidt Siger::

    Jeg tror at det bliver jeres behandling A.
    Da i meget bedre forbereder brugeren på at der vil komme en mere indviklet beregner, end den kontrol side.
    Havde det næste skridt i flow ikke været så avanceret, så tror jeg at kontrol siden var bedst :)
    Kim Smidt seneste artikel..Vegetar burgerMy Profile

  4. Bjarne Ravn Siger::

    Hej Michael

    Jeg vælger klar din reviderede udgave.
    Jeg vil dog som ordregiver omformulere mine rabatordninger. Kiss virker også her. De nuværende rabatter skræmmer folk væk. Kun få gider bruge deres tid på indviklede rabatter. Få fokus på, hvad der er vigtigst for kunden og selskabet og giv en enkel rabat. Kunden skal ikke vælge mellem mange muligheder. Giv een rabat med de tre vigtigste betingelser.
    Du kan godt få flere konverteringer med en anden opsætning, men en enkel rabatstruktur vil betyde endnu mere.
    Glæder mig til at se resultatet i næste uge.

  5. Torben Siger::

    Jeg siger jeres version – fordi info er samlet på samme side og regnestykket viser større en besparelse. I nævner også en yderligere fordel for kunden, nemlig ‘mindre besvær’.
    Torben seneste artikel..Optimer dine Adwords og skab mere salgMy Profile

  6. Morten Vium Siger::

    Behandling A vinder testen med en 94% forbedring.

    Den virkelighedsnære Eksempel på beregning illustrerer virkelig værdien og får folk til at klikke videre og bestille :-)

  7. Spændende test Michael og fedt du igen laver det som en gættekonkurrence her på bloggen.

    Jeg tror at kontrollen har en højere CTR, men jeg tror at version a giver mere kvalificerede leads, som har sat sig mere grundigt ind i tilbuddet og dermed gennemfører flere bestillinger.

    Så mit bud vil være:
    Klik videre til step 1: 40% færre konverteringer
    Gennemførte bestillinger: 15% flere konverteringer
    Mogens Møller seneste artikel..Sådan skaber du salg på Amino!My Profile

  8. Martin Jensen Siger::

    Jeg håber det er behandling A. Den er så meget mere overskuelig

  9. Det må klart blive Behandling A med 104% ;-)

    Jeg tror på at det væsentligt mere overskuelige design får brugerens fokus rettet mod jeres beregningseksempel og fører dem til at klikke videre!

    Glæder mig til at se resultatet!
    Mikkel Kongsfelt seneste artikel..Google Alerts den ultimative guide på dansk!My Profile

  10. Mille Siger::

    Jeg tror, at version A, sender flere videre til step 1 i flowet, men hvis ikke der er sket væsentlige ændringer i selve bestillingsflowet, tror jeg ikke, der kommer flere konverteringer.

  11. Det må være en klar A! OK-vogn og en stor besparelse siger det hele i et splitsekund :-) Mindst 120% flere bestillinger!

  12. Hm, jeg synes jo den oplagte burde være Jeres forslag (A), men når der nu er lagt op til netop det svar, så er det måske “Kontrollen”!?
    Mit gæt er tvetydigt: A (Jeres) fik klart flest klik, men “Kontrollen” fik flest konverteringer.

  13. Jeg er helt klar tilhænger af jeres variant (behandling A). Men ligesom Søren Sprogø, tror jeg også, at flere vil klikke sig videre på den originale, for overhovedet at komme frem til muligheden for bestilling. Og da du jo selv afslører i case oplægget, at selve flowet har stor betydning på antal konverteringer, konkluderer jeg, at den originale konverterer bedst – selv om jeg selv visuelt er meget større tilhænger af jeres variant A.

    dbh
    Kenneth
    Kenneth Wellin seneste artikel..Systemservice er blevet Veeam backup partnerMy Profile

  14. Jeg gætter på “Vores variant (behandling A)” da den virker mere rolig og en forbedring på 34%

  15. Spændende. Begge sider er meget flotte og og rigtig veludført i design og udformning, så det er mega svært, det kan lige så godt være det ene frem for den anden, man skal jeg komme med et bud så må det være behandling A, da den giver en mere detaljeret overblik samtidig med at den tiltrækker mere opmærksomhed med de 3 runde farvede mærkater.

    Følger op på resultatet :-)
    Frank Rasmussen seneste artikel..Shark Sports Watck -Probeagle Shark – 599,00 krMy Profile

  16. Hej Michael
    Fedt at få lov til at være med til at gætte.

    Jeg tror på Jeres version – behandlng A, fordi den forbereder kunden med et eksempel, som så skal efterprøves.
    Mit bud er:
    Step 1 forbedres med 50%
    Bestillinger forbedres med 25%

  17. Det må være Behandling A.

    Overskueligheden, opbygningen og teksten er bedre.

    Det er gjort mere synligt hvor meget man sparer og hvilket fordele, plus du bliver oplyst om du kan få 300 Kr. 0 Kr. i oprettelse og 100 Kr. i rabat.

    Derudover skal du ikke som i org. “Bestille” noget hvilket kan virke som en lang proces og virker købs betinget, med “Se hvor meget du kan sparer” bliver man tilbudt en større besparelse og det hele virker nemmere.

    Så håber da på den forbedret version :)
    Jesper Krogfelt seneste artikel..EuDesignMy Profile

  18. Jeg er også sikker på at A vinder og jeg vil tro at det er med ca. 250%
    Som Lars siger tror jeg det er vigtigt for testen at vi ved om det er linket eller den grønne knap.
    Men ingen tvivl om at A vinder.

  19. hmm den er svær.

    A’eren er stadig kompleks
    - Og den gule, røde, grønne signal kode er heller ikke hurtigt at gennemskue.
    - Foretrækker langt heller selv pigen (følelser) frem for en tankbil.

    + tilgengæld trækker grafikken med regnestykket klart op.

    Spændende at se resultatet.
    Susanne Andreasen seneste artikel..Susanne, All-Web Nu på videoMy Profile

  20. Joseph A. S Siger::

    Mit bud er også behandling A, lad os sige 150 % ;-) Den er visuel langt mere tiltrækkende og det har jo tidligere vist at have stor betydning. Men fra derfra og så de rent faktisk bestiller det er noget andet, så det tør jeg ikke svare på :-)

  21. Søren Jensen Siger::

    Så er der en ny case FEDT :)

    Jeg satser på A med 167% konvertering. Siden ser dejlig pæn og overskuelig ud i forhold til kontrolsiden.

    Ja, hvad sker der lige med det billede med pigen der vasker op, det er da pænt ved siden af emnet, med mindre hun vasker op i fyringsolie:)

  22. Jette Heine Siger::

    Hej Onlinetekstforfatter.dk

    Jeg tro på jeres version A – da OK fyringsolie leveret i tankvogn er et godt blikfang

    teksten at spare optil 1150 kr vil gør mig nysgerrig for at klikke videre og prøve hvormeget jeg selv ville kunne spare, da eksemplet ligger på 1300 ltr og tæt på de 1150 kr.

    Ved at forklarer med rød, gul og grøn kan jeg bedre forstå prisforskellen

    Glæder mig til at hører hvormeget i egentlig øgede konverteringen

    mvh Jette Heine

  23. Klart A løsningen, og fuldtstændigt enig med Sprogø, så ingen grund til gentagelser ;-)
    Michael Jensen seneste artikel..ตัวอย่างลูกค้าเราMy Profile

  24. Potter Siger::

    Klart A – med hele 87% flere konverteringer…..

    Min præmie: 14 dage et sted hvor der ikke er behov for fyringsolie!!!
    Potter seneste artikel..Adwords der virker!!!My Profile

  25. Henrik Hvam Siger::

    Jeg tror også på a grundet et væsentligt mere relevant billede samt den tydelige opstilling af rabatten

  26. carsten gotha Siger::

    Mit mavefornemmelse siger version A.

    Selvom den interaktive graf under bestillingsflowet giver flere muligheder for sammenligning i forhold til konkrete overvejelser om oliekøb, så købere, der måtte være i markedet for under 1300 liter lettere kan beregne værdien af tilbuddet. Dvs. flere kunder kan medfører bedre klikrate og konvertering. Det kan derfor undre at grafen ikke er sat til at begynde med at vise 1300 liter og derved vise den største rabat.

    Ved at vise et eksempel i version A på en besparelse på kr. 1.134,5 for 13oo liter i forhold kontrol versionens besparelse på kr. 465 for 1000 liter så fremstår den konkret værdi knap 3 gange bedre end i kontrolversionen, dvs., bedre kontrast og mere håndgribelig værdi, derfor vinder version A.

  27. Ud fra ganske simpel markedsføringspsykologi så vil det være et selvmål af dimensioner, hvis du uploader eksempler på, hvordan du efter at have arbejdet intenst på et projekt alligevel ikke formår at forbedre en sides performance. Derfor er svaret naturligvis: Behandling A.

    • Michael Aagaard Siger::

      Ha ha – skarpt iagttaget Esben. Med mindre man kunne forestille sig, at der er nogle andre psykologiske principper i spil, eller at der måske kunne være en pointe i at vise en case, der ikke gik som forventet ;-)

      - Michael

      • Fedt at se, at du har nosser til at uploade eksempler på når udfaldet ikke har den ønskede effekt. Det gør rent faktisk dine cases/gættekonkurrencer til andet og mere end blot selvforherligende propaganda. Respekt!
        esben slot sørensen seneste artikel..I Know That VoiceMy Profile

  28. Behandling A må være vinderen, den virker mere overskuelig.

  29. Carina Glassow Siger::

    Min mavefornemmelse siger behandling A, er dog spændt på at høre hvor mange % konverteringen er steget med.

  30. Line Sofie Krogh Siger::

    Kontrollen, da knappen er større og ikke så langt nede på siden.

  31. Jeg tror, at den reviderede side vinder, fordi den er mere visuel, der er et regnestykke i stedet for komplekse forklaringer og den er mere læsevenlig.
    Martin Reinert seneste artikel..Indsigelse mod forslagMy Profile

  32. Halfdan Timm Siger::

    Mit bud er at behandling A tager den originale med 322 % i klik videre og et ukendt procenttal i øget endelig konvertering! :-)
    Halfdan Timm seneste artikel..September indtjeningsrapport i Affiliate DM 2012My Profile

  33. Mads Nørskov Siger::

    Jeg stemmer også på jeres udgave.

  34. Kan vi så få svaret! Jeg har siddet og ventet hele aftenen :-S
    Mikkel Kongsfelt seneste artikel..Nye regler for skader ved stormflod kan koste husejere dyrt!My Profile

    • Michael Aagaard Siger::

      Yes – det er live nu ;-) Det må I undskylde, jeg havde lige en teknisk udfordring på vejen…

      - Michael

Kom med din kommentar!

*

Din email bliver ikke vist her på siden.

Få et do follow-link til din seneste artikel!