
Her får du to forskellige versioner af en landing page, som jeg lige har testet. Den ene skabte væsentligt flere konverteringer end den anden – kan du gætte hvilken en? Læg en kommentar med dit bud, så får du svaret mandag d. 2 april. NU KAN DU VINDE EN BILLET TIL MARKETING CAMP 2012 til en værdi af 2.500 kr.!
Vigtig Update! Morten Vadskær og Ib Potter har sat en billet til Marketing Camp 2012 på højkant (værdi 2.500 kr.)! Mandag d. 2 april trækker vi lod blandt de, der har gættet rigtigt – og den heldige vinder af lodtrækningen får en gratis billet til Marketing Camp 2012…
Baggrundsviden:
Jeg hjalp for nylig Isoleringsgruppen Danmark med at lave en landing page til en AdWords-kampagne, der tager imod trafik fra søgninger relateret til ”hulmursisolering”. Målet med landing page’en er at få potentielle kunder til at bestille et gratis isoleringstjek af deres bolig.
Jeg lavede to forskellige versioner af landing page’en og testede dem op mod hinanden i en simpel A/B-splittest. Forskellen på de versioner er simpelthen mængden af information – behandling A er dobbelt så lang som kontrollen.
Her er de to varianter: (Klik på billedet for at se en større version)
Kontrol:
Behandling A:
Test din mavefornemmelse!
Den ene variant skabte en markant forbedring i antal konverteringer (udfyldelse af formularen). Men hvilken en var det – kontrollen eller behandling A? Læg en kommentar og kom med dit bedste bud. Skriv et par linjer med begrundelsen for dit valg og kom også gerne med et bud på, hvor stor forbedringen var i procent.
Mandag d. 2 april offentliggør jeg resultaterne af landing page-testen. Så kig ind der og find ud af, hvor god din mavefornemmelse er! Og husk at du har chancen for at vinde en gratis billet til Marketing Camp 2012…
Tjek de her relaterede artikler:
- Test din webtekst og få flere konverteringer: oplev Online Tekstforfatter på Digital Markedsføring 2010
- Landing page-case: Konverteringsrate løftet fra 46.9% til 53.1% med 1 overskrift og 2 linjer webtekst
- Landing page-case: forbedring på i alt 304% ved at flytte formularen under folden
- Email-marketing: 3 trin til flere konverteringer
- Tjek mit gæsteindlæg på KISSmetrics-bloggen: The 8 Questions That Create Perfect Landing Page Copy










Lige fra min six-pack: Det er version “Kontrol”, der gav mest.
Thomas Rosenstand seneste artikel..Online markedsføringskonference i København
sætter mine 5 cents på “kontrol” pga overskueligheden.
Vi skal jo have en battle – så jeg skyder på behandling A. Hovedsageligt pga. tilføjelsen af video og dermed mulighed for at informere yderligere om produktet.
Rasmus Himmelstrup seneste artikel..Not provided er steget med 290% – Forsvinder keyword data nu?
“Behandling A” vinder klart. Primært på grund af videoen og de meget genkendelige brand logo’er lige under formularen
A’eren. Den ekstra information plus video øger troværdigheden. Eller noget i den stil, har i virkeligheden ingen anelse
Jeg skyder også på A – Da der mere information på den øverste del end kontrollen.
Rasmus Jungersen seneste artikel..Opsagt samarbejde
Tror videoen er afgørende for, om man har lyst til at tage skridtet videre. Så det hele afhænger af, hvor god videoen er. En god video vil øge lysten – en dårlig video – og brugeren er out of here.
Der er langt mellem gode videoer – så jeg skyder på Kontrol!!
Hva’ ka’ man vinde?
Potter
Potter seneste artikel..100 artikler om online markedsføring
He he Potter – du kan vinde æren og retten til at sige: “Jeg fik ret!”
- Michael
A’eren.
Den grundigere tekniske beskrivelse giver en indikation af at man har fat i et professionelt firma.
Ingen tvivl. A’eren! Af både indholdsmæssige årsager (video etc.) og den strategiske placering af referencer.
Der er jo en grund til at man tester, og det er at man ikke nødvendigvis kan gætte sig til den slags
Men min mavefornemmelse siger A (Primært pga de kendte logoer.)
Præcis!
Hej Alle sammen – mange tak for alle jeres bud.
Det er super spændende at læse jeres kommentarer – keep ‘em coming!
- Michael
Det er jo som at vente på oscar uddelingen..
glæder mig til at høre resultatet på mandag.
Lars Bachmann seneste artikel..Sådan bliver du Danmarksmester i E-handel
Jeg skyder på Kontrol.
Som du selv tidligere har været inde på, så skal tilmeldingsformularen være det sted i processen, hvor folk beslutter sig – og så vil de mange ekstra oplysninger ikke være afgørende, fordi folk så skal rulle baglæns, og det gider de ikke. Så derfor falder nogen af dem, der ruller, fra.
Og så tror jeg, at folk allerede der er overbevist, da det alligevel er gratis.
Fedt med quiz! Er det ikke skønt at vi ikke kender resultatet og ikke kan forudsige det (hvilket må være en præmis tænker jeg). Mon jeg skal lægge noget i at en er “kontrol” og måske derved den eksisterende side, mens behandling A er en variation. Nå, men det bliver jo alligevel et gæt. Jeg tror det bliver variationen.
Hvis brugerne ikke scroller, så ser de jo det samme, så mere information, mere indsigt ville jeg tro hjalp. Se fx Crazyegg, det er en totalt lang side, men prioriteringen og strukturen er relevant og fastholder mig på produktet. Jeg tænker at brugeren ser formularen og tænker “nej, hvad er nu det de lokker mig til her.” Så scroller de lidt, måske lidt mere, lidt mere og så tænker de “de ser sgu meget relt ud, jeg melder mig til”.
Jeg synes så stadig der er vildt meget tekst!
Ole Gregersen seneste artikel..Weboptimering
Hej Ole – tak for din kommentar. Du har rigtig mange gode observationer, men jeg har ikke helt forstået hvilken en version, du stemmer på
- Michael
Jeg skyder også A’eren.
Referencerne er rykket længere op på siden, og der er meget mere info at hente – dog holdt i punktform, så det fortsat er overskueligt og læsevenligt.
Jeg holder mig til kontrollen, fordi der står noget med en skattebesparelse lige neden under formularen som fanger øjet (mit øje i hvert fald) – og det er noget kunderne kan forholde sig til i disse dage
Stemmer også “Kontrol” med samme begrundelse som Jan.
Hvis jeg personligt leder efter hulmursisolation, så er jeg ikke interesseret i at vide hvordan man gør (hvis jeg var det, så konverterede jeg ikke lige så godt). Så det vigtige for mig er at jeg kan spare penge.
Vil spændt afvente resultatet.
Mikael Rieck seneste artikel..WordPress hjælp til (markant) bedre load-hastighed
Jeg satser stærkt på at behandling A vinder. Referencerne er højere på siden + der er en video. Med mindre der er en person i videoen som siger: “Vi sender rockere efter dig hvis du klikker på vores CTA!”.
Sorry – jeg holder på Behandling A – den længere side. Dog uden at have læst teksten, men blot fordi den er længere med mere information (ok, det lyder useriøst, men altså..)
/Ole
Umiddelbart vil jeg skyde på Behandling a grundet: Video, Trust (kendte firmanavne) og generel information om hvad hulmursisolering er
Gætter også på kontrol – af den simple grund at den er kortere og derfor mere overskuelig.
Jeg vælger også behandling a – blandt andet på grund af tydeligere placering af referencer.
Jeg ville gætte på den første, som hedder “kontrol”?
Maven siger Kontrol udgaven.
Mere overskuelig, referencer vist prominent, og hurtigere til stødet omkring besparelse.
Jeg siger A og jeg tror også det er fordi der er mere info. Jeg tror forbedringen har ligget omkring de 12-15%.
Lars Skjoldby seneste artikel..Dansk Rumfart – kunde på 10. år
Jeg vil også sige A, både pga. referencer og video. Men er i tvivl, fordi pristilskudsdelen er højere oppe på siden i kontrol-udgaven.
Stemmer på ‘kontrol’. Måske fordi jeg er en tøs og ikke gider at læse for meget om hulmursisolering. På den anden side; det er sikkert kun et fåtal af de besøgende, der har været piger. Men alligevel – jeg går efter mavefornemmelsen….
Jeg stemmer på “kontrol” – den er enkel og overskuelig og afsnittet med tilskud og eksemplerne på besparelser er placeret længere oppe på siden. Jeg tror at de to afsnit i behandling A om 2 dags isolatør kursus vs. erfaring og termografering er for teknisk for hr. og fru Danmark. Tilskud og besparelser kan alle til gengæld forholde sig til, men lad os nu se, der er svær.
Jesper Skeem seneste artikel..Kom godt i gang med din DanDomain Webshop
“Kontrol”. Jeg ville tilkalde en ekspert, netop fordi jeg ikke ville orke at sætte mig ind i hulmursisolering. Men jeg er jo også en tøs!!
Hælder til A med 20% forbedring. Går i ombygningstanker og der er så mange halvtomme sider der ikke forklarer hvad man skal købe. Jeg matcher flere arketyper og skal have lidt til både hjernen og hjertet. A
Behandling A it is og måske jeg vinder en billet.
Jeg oddser på behandling a fordi der er masser af relevant information uden at det virker for uoverskueligt. Får også en fornemmelse af at behandling a er eksperter på området
Mit bud er Behandling A, fordi længden af siden + videoen måske understøtter den gns. tid, det tager brugeren at tage en beslutning. Jeg har engang læst en amerikansk case, hvor landing pagen tog 1 min. at scanne, men købsbeslutningen blev truffet efter 5 min, og derfor forlod brugerne landing pagen uafklaret. Så en længere og samtidigt mere engagerende side fastholdt dem under hele beslutningsprocessen. Det bliver spændende at se, om det også kunne være tilfældet her.
Og når du skriver markant forbedring, er vi nok over 100 %… måske 225 %
Hej Michael
Kontrol A virker bedst for mig. Gider ikke tabellen med tallene. Vil hellere vide noget mere om, hvordan skidtet virker.
Skulle du prøve en version med Gratis Energitjek – se hvor meget du kan spare på varmeregningen
Det går fortsa rigtig fint med den landing page, du har lavet for os på http://www.algerex.com hvor læserne af Idenyt kan bestille en gratis prøve på Algerex Poly til at rense fliser og tage
Gætter også på a, mest pga logoerne
Min indre splittestsfornemmelse siger behandling A. Content is king – især når det bliver præsenteret på en overskuelig og indbydende måde, tror jeg bestemt, den vinder over den simple model. A’eren virker mest professionel og signalerer en ekspertværdi, som må øge konverteringsraten i sidste ende. Placeringen af referencer understøtter A’eren, hvor de kommer i en naturlig forlængelse, så jeg blev opmærksom på, at det var referencer. På Kontrol så de næsten ud som sponsorer, fordi de lå nederst på siden. Og da videoer jo er den ‘nye’ lille sorte sag inden for weboptimering, tror jeg på A.
Forbedringen har ligget på 68 %.
Er spændt på at høre resultatet på mandag. Superfed præmie.
Mit bud vil være at behandling A giver flere som udfylder formularen. Ganske enkelt fordi de er så lang i beslutningsprocessen, at de ekstra informationer skaber ekstra tryghed for, at de har taget den rigtige beslutning og valgt at blive kontaktet af netop dette firma vedr. isolering. Videoen er også et godt element i denne process.
Forbedringen er på 47%
Da det er en lang side kunne det måske være godt med et Call-to-action i bunden for dem med små skærme.
Spændende at høre resultatet og med hvor meget de adskiller sig.
Thomas Zacchi seneste artikel..Derfor er Online Markedsføring svaret
Jeg vil sætte mine penge på “Behandling A” grundet den ekstra information man har mulighed for at indhente i form af bl.a. videoen.
Det er A versionen den lange version pga flere info
Og det er jo tydeligt for enhver at det var med 17,9% (sådan i runde tal
Jeg vil gå efter Kontrol – med mindre videoen er rigtig god.. Hulmursisolering er sgu da så kedeligt, at folk ikke orker alt den info alligevel
Et skud fra hoften: Behandling A. Jeg har ofte set god effekt af meget information, men hvor indholdet over folden stadig er holdt simpelt.
Hvis jeg skulle være så heldig at have ret, springer jeg over med billetten. Jeg har allerede sikret mig.
Ser frem til at høre resultatet!
Martin Hegelund seneste artikel..Om igen, Boxer
Afgjort behandling A på grund af opdelingen og uddybningen af informationer!
Jeg vil gætte på mere end 150% forbedring
Behandling A. Illustration af at bygningen efterlades uden skader er vigtig forskel.
Hej Michael
Jeg satser på Behandling A. Som udgangspunkt handler det om at fatte sig i korthed på nettet. Men hvis man lander på en så specifik side, så er det fordi man aktivt søger efter meget konkret information – og så er man i et “mode”/tilstand hvor mere vil ha’ mere
Giver jer helt ret, løsning A er som udgangpunkt det bedste.
Hej – jeg fandt aldrig ud af hvem der vandt og hvem hvilken der sejrede?
Fremgår det tydeligt af siden her?
(eller er det bare mig, sagde brugeren).
/Ole
Hej Ole – tak for din kommentar
Resultaterne blev publiceret 2 april i dette indlæg: “Test din mavefornemmelse – resultatet af testen + vinderen af en billet til Marketing Camp 2012″. Her er linket til indlægget: http://online-tekstforfatter.dk/test-din-mavefornemmelse-resultatet-af-testen-vinderen-af-en-billet-til-marketing-camp-2012/
Michael
Jeg valgte Behandling A, fordi det er mere væsentligt at give mere information til læserne.