Online Tekstforfatter

Få styr på dine Unique Selling Propositions og giv din konvertering et ordentligt boost

Post image for Få styr på dine Unique Selling Propositions og giv din konvertering et ordentligt boost

by Michael Aagaard on January 5, 2010

Du har ca. 8 sekunder til at fange dine besøgendes opmærksomhed, og en stærk Unique Selling Proposition kan afgøre, om du får et bounce eller en konvertering. I dette blogindlæg skal vi kigge lidt nærmere på USP’er og hvorfor, de er vigtige i din online marketing.

De fleste, der interesserer sig for marketing, har på et eller andet tidspunkt stødt på begrebet Unique Selling Proposition, alligevel er det meget få, der helt forstår, hvad USP’er er, og hvordan man bruger dem strategisk i sin online marketing.

Hvordan var det nu lige…

Begrebet Unique Selling Point kom frem i 40’erne, da den amerikanske marketing-pioner Rosser Reeves opdagede, at de mest succesrige reklamer altid fremhævede produktets unikke fordele og gav målgruppen en logisk argumentation for at vælge produktet.

For at sikre at han altid havde fokus på disse aspekter, kom Reeves op med konceptet Unique Selling Proposition, og hans klassiske USP-skabelon består af tre simple punkter:

1: Du skal altid tilbyde dine prospects en fordel

2: Denne fordel skal være unik for dit produkt

3: Fordelen skal være stærk nok til at tiltrække dine potentielle kunder, selvom de ikke kender dit brand.

Hvad er det nu lige…

Derfor er et slogan som fx ”Hvem ka’? Bilka!” ikke en USP. Sådan et statement – selvom om det er godt fundet på – udtrykker ikke nogen reel værdi eller fordel og giver ikke potentielle kunder nogen ny viden, der kan hjælpe dem med at træffe deres købsbeslutning.

Pointen med USP’er er, at du med et par enkelte sætninger kan opsummere og formidle dit produkts unikke fordele – klart og tydeligt – så budskabet går direkte ind hos din modtager.

En USP for OnlineTekstforfatter kunne fx være: ”Den eneste blog i Danmark der lærer dig at tjene flere penge online alene ved hjælp af din webtekst”.

Perfekt til nettet

Online er konkurrencen så stor og koncentrationsevnen så lille, at du bliver nødt til at få dine prospects til at forstå, at dit produkt er det eneste rigtige – lige med det samme!

USP’er helt perfekte til dette formål – og i øvrigt ideelt stof til bullet points.

Guruerne er ikke i tvivl

Konverteringsguruerne fra Futurenow og Marketing Experiments tror så meget på gennemslags- og tiltrækningskræften af stærke USP’er, at det allerførste de gør, når de får en ny kunde, er at hjælpe vedkommende med at få styr på sine USP’er.

Futurenow har rent faktisk case-eksempler, hvor de har forøget konverteringsraten med helt op til 33.8% bare ved at finde de rigtige USP’er! Sådanne resultater er naturligvis ikke en selvfølge, men de vidner om det potentiale, der ligger i at arbejde med USP’er.

I princippet burde du opstille klare USP’er – ikke bare for dit brand – men for hvert eneste produkt og hver eneste kampagne, du lancerer online, så der aldrig er tvivl om, at dit produkt er det eneste rigtige og logiske valg!


“Hvad med dig – har du styr på dine USP’er?”

  • Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde de rigtige Unique Selling Propositions, så du kan give din konvertering et boost!

Skriv en kommentar eller drop en mail på onlinetekstforfatter@gmail.com. Så vender jeg tilbage til dig så hurtigt som muligt…

{ 8 comments… read them below or add one }

Mikael Rieck January 6, 2010 at 09:31

Jeg har altid syntes at det var umådeligt svært at finde ud af hvad ens USP skulle være. Har du nogle gode tips til en metodisk indgangsvinkel der kunne hjælpe mig på vej?

Michael Aagaard January 7, 2010 at 15:43

Hej Mikael!

Når jeg skriver salgstekster for kunder, starter jeg altid med at finde ud af, hvad deres stærkeste ”propositions” er. Så fokuserer jeg på at præsentere dem på en så indbydende og simpel måde som muligt, ved at ”oversætte” alle funktioner og tilbud til fordele, som enhver kan forstå. Samme indgangsvinkel er oplagt til USP’er.

Jeg kigger også altid på konkurrenterne og lurer deres kommunikation og tilbud, for at kunne differentiere mine tekster fra mængden.

Kig på dit eget produkt: se ud over det funktionelle og fokusér på den reelle værdi – det kunden får ud af at bruge lige netop din service! Se der efter på de unikke aspekter af dit tilbud; hvad får kunden ud af at bruge dig i stedet for alle de andre?

Når du kan svare på disse spørgsmål, har du faktisk dine USP’er klar ;-)

Mikael Rieck January 12, 2010 at 08:33

Hej Michael, tak for svaret. Jeg havde nær ikke set det. Kunne du ikke lokkes til at installere et “subscribe to comments” plugin så man får besked når der kommer svar?

Michael Aagaard January 12, 2010 at 11:45

Go ide Mikael – det sørger jeg for!

Mikael Køster Andersen January 17, 2010 at 20:33

Så vil jeg også lige blande mig…og få det til at se ud, som er det kun Mich/kaeler, der kan deltage her (-;

Når jeg skal finde ind til de helt rette fordele for et produkt/firma, så forsøger jeg også så godt jeg kan, at sætte mig i kundernes sted og spørge, om jeg som kunde vil kunne blive interesseret i produkt ud fra en given USP. Det er jo mange gange et spørgsmål om, at finde præcis den egenskab, der skal gøre en bestemt kundegruppe interesseret.

For nu at tage dit eget eksempel “Den eneste blog i Danmark der lærer dig at tjene flere penge online alene ved hjælp af din webtekst”. Hertil vil jeg sige, at når det er den eneste, så er det ikke nødvendigvis en god blog.
Men hvis du nu i stedet skrev: Den bedste blog i Danmark der lærer dig at tjene flere penge online alene ved hjælp af din webtekst”. Så ville jeg straks blive mere interesseret, fordi jeg så mere eller mindre underbevidst ville konkludere at din blog ville være den bedste ud af mange.

For mig giver det en stor forskel at skifte ét ord ud i din USP, og det viser også, at man med en vis stædighed kan finde sine helt rette USP’er ved at blive ved at forfine dem, man starter ud med. Det er i hvert fald sådan, jeg ofte prøver at finde ind til den fordel, der skal bruges som USP.

Michael Aagaard January 19, 2010 at 13:54

Hej Mikael – fedt at du blander dig med dine navnebrødre ;-) Super fede og relevante kommentarer du kommer med her! Rigtig god inspiration! Jeg mener helt klart også, at det er vigtigt at sætte sig I kundernes sted – det er jo deres opmærksomhed, vi kæmper om…
Interessant pointe med USP’en til Online Tekstforfatter. Men det helt unikke ved bloggen er jo netop, at den er unik. Men det er klart, at det er federe hvis den er bedre end en hel masse andre blogs. På den anden side er det meget subjektivt, om den er bedre end alle de andre – og så bliver USP’en pludselig lidt fluffy.

Frank February 17, 2010 at 16:13

Hej Michael
Super god forklaring på hvad UPS er.
Ups er et super godt værktøj for e-købmand.
Hjælper e-købmanden til at lave de rigtige titler og beskrivelser – Derved flere kunder.

Frank

CloseTesmor-online March 26, 2010 at 20:07

Tak for en interessant blog

Leave a Comment

Previous post: Tjek min nye artikel om blogging i en af verdens mest indflydelsesrige marketingblogs!

Next post: Call to action – Vær opfindsom og få flere besøgende til at klikke!

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes