Sådan splittester du nemt din webtekst – sæt en test op på 3 minutter

Splittest din webtekst afsnit 1Din webtekst har en direkte og målbar effekt på din konverteringsrate. Men du kan kun finde frem til det optimale budskab ved at teste forskellige versioner i praksis på dine potentielle kunder. Her får du en gennemgang af, hvordan du sætter en splittest op på 3 minutter. Kig med!

Lad os starte med et eksempel

Jeg lavede for nylig forbedring på 498% i antallet af sign-ups til Kondomaten.dk’s nyhedsmail alene ved at ændre teksten i sign-up-boksen.

Ingen i verden kunne have gættet, at denne minimale ændring ville få så dramatisk effekt. Vi kunne have diskuteret det på det teoretiske plan i timevis uden at komme frem til noget brugbart. For den eneste måde at vide, om du rent faktisk har gang i noget, der virker, er at teste det på dine potentielle kunder i praksis.

Der er imidlertid meget få, der regelmæssigt splittester forskellige versioner af deres webtekst. I min opfattelse hænger det først og fremmest sammen med, at folk har indtryk af, at det er meget besværligt og dyrt – intet kunne være længere fra sandheden.

Sådan sætter du din splittest op på 3 minutter 

For at vise dig, hvor nemt det er at sætte en test op, har jeg lavet en video, hvor jeg giver dig en trin for trin-gennemgang af, hvordan du på få minutter kan sætte en splittest op med Visualwebsiteoptimizer.com. Morten Vadskær har ladet mig bruge Mxchange.dk, som forsøgskanin. Kig med!

Hvis du vil have inspiration til at optimere din webtekst, kan du tjekke denne artikel:

Tjekliste til en landing page-tekst der konverterer

Jeg er i øvrigt i gang med at planlægge et dagsseminar om motiverende webtekst der konverterer. Skriv dig på min liste her og få en mail, når jeg har seminaret klar til dig.

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentarer

  1. Andreas Linde Siger::

    Wow… det er helt sindssyge tal! Det er Vadskær nok glad for :=)

  2. virkelig interessant indlæg – især din pointe med at man ville kunne disutere det i timevis uden nødvendigvis at blive klogere!
    Tak for tip

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Eva – mange tak for kommentaren!

      Det smukke ved at splitteste – og ved nettet i det hele taget – er netop, at man kan bevæge sig langt væk fra gætværk og “chefen kan bedst lide”, og træffe vigtige beslutninger ud fra, hvad der rent faktisk fungerer i den virkelige verden.

      Jeg er rigtig glad for, at indlægget kunne give dig inspiration!

      - Michael

  3. Tak for tippet!

    Synes det er vildt hvor lidt en forskel på formulering kan gøre, men det er vel ultimativt fordi vi mennesker er ret primitive, jeg tænker nærmest vi underbevist tænker for os selv: (gratis = må være et trick eller ringe) kontra (“40% rabat – wow 40%!!! Jeg ved godt nok ikke præcis hvilket produkt det er men man kan spare FYRRE PROCENT!”) – Måske overdriver jeg en smule, men pointen er den samme ;)

    Igen tak for tippet, har bogmærket din side for fremtiden!
    Kristoffer

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Kristoffer – mange tak for kommentaren og bookmark’et!

      Ja, det er lidt vildt, hvad man kan opnå selv med minimale ændringer. Nogle gange rammer man bare plet, og andre gange hele ved siden af ;-)
      Det er en af grundene til, at splittests er så fede!

      - Michael

  4. Wow, det ser jo meget nemmere ud end jeg havde gået og troet! Havde regnet med jeg skulle til at kode og alt det der. Også er det en kæmpe stigning! Glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå med denne test :)

    Super indlæg!

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Rasmus – mange tak for kommentaren, jeg er glad for, at videoen kunne give dig noget inspiration!

      VWO er et fantastisk værktøj – jeg kan kun anbefale det på det varmeste!

      Jeps, jeg siger til, når testen er konkluderet ;-)

      - Michael

  5. Morten Siger::

    Hold da op en forbedring til Vadskær. Det var da helt sindsygt!
    Det er godt nok et smart værktøj. Er det virkelig helt gratis at benytte?

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Morten – tak for kommentaren!

      Det er super smart! Du kan prøve det gratis i 30 dage, og efterfølgende er der så forskellige prismodeller. Du betaler efter antal unikke besøgende pr. måned. Den mindste pakke er på 10.000 unikke besøgende og koster 59$, så det er til at overkomme. Personligt har jeg den store med 100.000 unikke besøgende pr. måned ;-)

      - Michael

  6. Rigtig god cases du har lavet her, hvilken program har du brug til at lave dine forbedringer i dette her tilfælde ?

  7. Kristian Siger::

    Jeg er vildt imponeret. Jeg skal helt klart igang med at split-teste hurtigst muligt.

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Kristian – sejt!

      Håber du kommer godt i gang og får nogle gode resultater ;-)

      - Michael

  8. Steffen Siger::

    Hej Michael

    Tak for dette tip. Især videoen var en øjenåbner for hvor let det er. Jeg har ikke selv kommet igang med det. Eneste splittest jeg har fået kørt har været noget Adsense test som Kildebogaard viste engang.
    Dette ser da bare super let ud. Jeg har troet det var forholdsvist besværligt og har ikke lige kunnet forstå den bagved liggende “teknik”.

    Nu skal jeg igang. Jeg vil sætte den første test op NU !!!
    Steffen seneste artikel..Sådan tjener I penge ved at bortauktionere varerMy Profile

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Steffen – mange tak for din kommentar!

      Det er fantastisk at høre, at du er blever inspireret til at sætte din første rigtige splittest op!

      Smid endelig en kommentar, når du har nogle resultater ;-)

      - Michael

  9. Jeg faldt lige over denne side og var bestemt imponeret. Linket til Mxchange.dk virker dog ikke, og ville spørge om du kender til andre sider som tilbyder samme. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at lave splittest.

    Fortsat god dag.
    Alexander Romanovich seneste artikel..Langsom wordpressMy Profile

  10. Undskyld min fejl. Det var vist Visualwebsiteoptimizer.com side som man skulle bruge til split test :)

Jeg er ikke længere aktiv på Online-Tekstforfatter.dk. Gå til ContentVerve.com i stedet for!
Gå til ContentVerve.com