Som afsender af en webtekst er det dig, der er eksperten, og det er din autoritet, der skal sælge budskabet. Din autoritet lider imidlertid et alvorligt knæk, hvis din webtekst er spækket med sprogfejl. Her er tre elementære fejl, du for alt i verden skal undgå!
1. Et ord, to ord eller bindestreg?
Noget af det, der skaber stor forvirring på dansk, er, hvorvidt ordforbindelser skal skrives i et eller to ord. Altså om det fx hedder sprogfejl eller sprog fejl. Men frygt ikke – reglerne er meget simple, og dem vil du kende lige om lidt.
Noget af forvirringen stammer givetvis fra, at man på engelsk sjældent skriver ordforbindelser i et ord. På dansk er det omvendt, og som tommelfingerregel skriver man alle ordforbindelser i et ord. Så det hedder tekstforfatter, forretningsoptimering og søgeord ikke tekst forfatter, forretnings optimering og søge ord.
Faktisk er det kun adjektiver (tillægsord), der kan lægge sig til et andet ord i en ordforbindelse, uden at ordforbindelsen skal skrives i et ord. Du kan fx både skrive online tekst og onlinetekst fordi online er et adjektiv.
Det her er en af de fejl, din stavekontrol ikke fanger, derfor er det ekstra vigtigt, at du kender reglerne.
Hvor kommer bindestregen så ind i billedet?
Bindestregen bruger du i forbindelse med sammensætninger, der indeholder forkortelser fx tv-program eller it-konsulent.
Bindestregen bruger du også i forbindelse med sammensætninger, hvor det ene ord er et fremmedord fx Bordeaux-vin.
2. Apostrof eller ej?
Noget andet, der skaber stor forvirring, er, hvornår man bruger apostrof ved genitiv (ejefald). Altså om det hedder abens eller aben’s.
Endnu engang stammer forvirringen givetvis fra engelsk, hvor man altid bruger apostrof ved genitiv. På dansk er det omvendt, og du skal kun bruge apostroffen i forbindelse med:
- Ord der ender på s, z eller x: Lars’ arbejde, Alex’ bil
- Forkortelser: EU’s politikere, USA’s præsident
Det vil sige, at på dansk er det aldrig korrekt at skrive firmaet’s eller Michael’s. Denne fejl fanger din stavekontrol, så det burde være nemt at holde styr på.
3. Ligge eller lægge?
I talesprog er det enormt svært at høre forskel på ligge og lægge, men der er altså tale om to forskellige ord med to forskellige betydninger.
Ligge bruges i forbindelse med stilstand – jeg ligger i sofaen – mens lægge bruges i forbindelse med bevægelse – jeg lægger mig i sofaen.
Det vil sige, at det hedder lægge noget op på hjemmesiden og ikke ligge noget op på hjemmesiden.
Du kan sammenligne det med sidder og sætter. Det betyder to vidt forskellige ting, og du kunne vel aldrig finde på at sige ”jeg sidder mig på stolen” eller ”mens jeg sætter her i sofaen”.
Det, der er tricky ved ligger og lægger, er, at det kun er ét bogstav, der ændrer sig, hvilket gør det svært at kende de to fra hinanden.
På Dansk Sprognævns hjemmeside kan du finde svar på næsten alt om det danske sprog. Den er gratis at bruge og giver dig bl.a. adgang til Retskrivningsordbogen.
Var det her et godt indlæg? Du er velkommen til at skrive en kommentar. Du kan også melde dig til mit RSS-feed og få de nye artikler direkte ind på din browser.
Tjek de her relaterede artikler:
Amen – simpelthen!
Hey Thomas, tak for din kommentar! Dejligt at vide at der stadig er andre derude, der deler min indstilling
Det med at bytte om på ligger og lægger bliver desværre mere og mere udbredt, men sproget sejler desværre efterhånden en hel del i tv og aviser og selv lærere har svært ved at bruge det rigtigt.
Mht. ligger og lægger plejer jeg at bruge den her sætning til at vis forskellen: Jeg ligger på gulvet og lægger brædder på.
Og det er brædder – ikke brætter, som nogen jo også bruger (-;
Og så fik jeg også lige lavet en stavefejl. Der skal stå “vise” i stedet for “vis”
Der kan jo ske for selv den bedste
God måde at huske forskel på ligger og lægger – den vil jeg give videre!
Auuuuuuh, hvor er det godt at se, Michael! Den med de sammensatte navneord er min største kæphest overhovedet…!
Ha ha ha! Det er godt at høre Katrine
Mange tak for et meget lærende indlæg Michael.
Den med et/to ord samt apostrof har jeg selv “skøjtet” meget rundt i, men det skal være slut nu
Sejt Mogens! Det er jeg glad for at høre, husk at dsn.dk er et super godt opslagsværk, hvis du er i tvivl om noget!
Kan kun give dig ret – jeg betragter det også som enormt useriøst, når sider har den slags fejl, og jeg HADER, når de af og til dukker op på mine egne. Jeg har specielt været nødt til at være efter et par af vores folk angående de sammensatte ord.
Man er nok lidt skadet af at være barn af en dansklærer
Super godt med et fokus på sammensatte ord. Det er svært at læse en tekst, når folk hele tiden splitter ordene op.
Sammensatte ord og komma er noget, folk burde genskoles i ;D
Hej Michael
Jeps, jeg er helt enig! Fedt at du er med til at sprede ordet
hej Michael
Matthias Flügge sendte mig over til din blog – masser af cool og rigtig brugbart indhold.
I forhold til emnet, så har vi skrevet en gratis e-bog om det: 21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem.
Man kan hente den her: http://www.bro-blog.dk/?page_id=725
Held og lykke med alle projekterne.
Hej Morten – tak for de pæne ord om bloggen.
Fedt og relevant link!
- Michael
Det faktum, at folk bruger ligger når det hedder lægger har generet mig i lange baner. Det er rart, at der er nogen der kan påvise, at det altså hedder lægger. Jeg er selv ikke vokset op i Danmark (bemærk kommaerne i mine sætninger), og jeg arbejder i en engelsksproget koncern, men det generer mig stadigvæk, at folk ude omkring ikke kan finde ud af at tale ordentligt.
I den forbindelse … hvad er det lige der går galt med avisernes kommasætning? Jeg undlader heller helt end at sætte kommer de mest umulige steder. Og den måde de skiller ordene på. Er det kun mig der er generet af det?
Tak for denne artikkel. Den hjælper meget. Man kan næsten ikke undgå at rende rundt og synes at man er ved at blive senil når andre misbruger sproget på denne måde.
Hej Pia – tak for din kommentar, jeg er glad for, at du fik noget ud af den.
Super gode pointer, jeg følger dig 100%
- Michael
Super godt indlæg Michael, det er noget mange virkelig kunne have gavn af at læse!
Jeg synes selv jeg har godt styr på det, men jeg skriver faktisk ofte ordforbindelser i to ord på min webshop MED VILJE, netop fordi der er så mange der skriver det forkert. Af SEO hensyn prøver jeg derfor så vidt muligt, at skrive ordforbindelser mindst én gang både korrekt og med mellemrum i teksten. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor stor den reelle betydning af dette er for google – måske Thomas kan hjælpe her?
Og så lige en personlig kæphest! Rigtig mange er begyndt at skrive “faldgrupper” – det hedder altså “faldgruber”! Gruppefald lader vi Casper Christensen om…
Hej Kristian – tak for kommentaren!
I februar skrev Frank H. Madsen (Den Synlige Mand) faktisk et indlæg om lige præcis SEO og stavefejl.
Tjek det her: http://densynligemand.dk/stavefejl-google/
Hav en rigtig god weekend!
- Michael
Super indlæg, Michael
Mange tak Ulrik
Uha – vi er skam mange, der deler din indstilling til sproget. Og har man fulgt lidt med i kommentarerne på Youtube til Martin Thorborgs virale video om Holger, ved man, at det står uhyggeligt skidt til med sproget derude
Hej Thomas!
Ja, det er nemlig ret uhyggeligt!
Selv en Youtube-kommentar på 3 linjer er efterhånden en uoverkommelig udfordring!
- Michael
Jeg har det altid sådan at jeg støder på stavefejl, så falder troværdigheden. Jeg kan sagtens SEO-mæssigt se argumenter for ordelinger. Jeg synes generelt man opleverben forfladigelse af sproget. Det gælder både det talte og skrevne sprog. Prøv at hør på nogle af de journalister der er ansat og som burde være professionelle udi formuleringens kunst. Det er altså ikke så heldigt. Næ, giv mig gerne Steen Bostrup tilbage igen. Super artikel
Læs dette igen: Det vil sige, at det hedder lægge noget op hjemmesiden og ikke ligge noget op på hjemmesiden.
Mangler der ikke eet “på”
-Per
Ha ha – godt set Per, tak for det!
Godt artiklen ikke hedder “Laver du de her tastefejl”
God weekend!
- Michael
Helt enig i dine betragtninger. Det kan hurtigt komme til at virke utroligt useriøst, hvis en artikel eller lignende er helt fyldt med diverse stavefejl og gramatiske fejl. Det kan sagtens svare sig at læse tidligere indlæg igennem engang imellem og derved få rydtet eventuelle sproglige blomster væk.