Marketing på “the Information Super Highway” – forstå nettet som reklamemedie

Inden du går i gang med at markedsføre dig selv eller dit produkt online, er det vigtigt, at du forstår de unikke forhold, der gør sig gældende på nettet. Dette blogindlæg giver dig en god introduktion.

Nettet er ikke traditionelt et reklamemedie, og længe før der gik forretning i internettet, var det IT-nørder på Amerikanske campuses i 70’erne, der sad og rodede med tidlige versioner af the Information Super Highway, i håb om en skønne dag at kunne dele viden med en hel masse andre nørder rundt omkring i verden.

Internettet blev skabt af individer og ikke virksomheder, og nu mange år senere er det stadig ikke mediegiganterne eller underholdningsindustrien, der har den største stemme, men derimod publikum selv.

Online har publikum et kæmpestort talerør og et aldrig før set potentiale for at blive hørt på verdensplan. Det betyder, at dine modtagere ikke længere er stumme og passive, med derimod højlydte, aktive og ”tilkoblet” verden.
Cyberspace er ikke et koldt univers, hvor brugerne flyder alene rundt, men i høj grad et socialt medie, hvor mennesker konstant skaber relationer gennem dialog.

Den kæmpemæssige popularitet, sociale værktøjer som Facebook og Twitter nyder, vidner om, hvor stor en rolle dialog og videndeling spiller på nettet.

I den forbindelse er Google et strålende eksempel på en vellykket web 2.0-strategi, og endnu et bevis på, hvor langt man kommer med dialog og ved at lytte til publikums behov.

For det første faciliterer Google den frie strøm af information og hjælper dagligt millioner af mennesker med at finde det, de søger – ligegyldig om det er tandlæger, bildæk eller spiseligt undertøj, og Google er blevet synonymt med informationssøgning.

Faktisk findes ordet officielt som verbum i mange engelske ordbøger – jeg har endda hørt om eksempler på folk, der siger, at de googlede noget på Yahoo.

For det andet, stiller Google en lang række værktøjer gratis til rådighed for brugerne. Google Analytics og Keyword Tool er eksempler på gratis tools, der virkelig er med til at skabe gennemsigtighed, og som hjælper rigtig mange folk til større online succes.

I princippet kunne Google sagtens holde det for sig selv eller kræve høj pris for disse ydelser, men de vælger at lytte til publikums stemme og indlede en dialog med dem.

Microsoft havde for længe siden muligheden for at købe Google for en promille af den nuværende pris, men de lyttede netop ikke til publikums stemme og valgte ikke at indlede en dialog – i dag står de med bukserne nede og lang næse og sørger over deres tabte markedsandele.

Did you get the message?


Var det her et godt indlæg? Du er velkommen til at skrive en kommentar. Du kan også melde dig til mit RSS-feed og få de nye artikler direkte ind på din browser.

Der er ingen relaterede artikler.

Vær den første til at kommentere på dette indlæg!

Kom med din kommentar!

*

Din email bliver ikke offentliggjort.

Få et do follow-link til din seneste artikel!
newsletter software