Dagbog og billeder fra Optimization Summit 2011 i Atlanta

For nøjagtig en uge siden sluttede Marketing Experiments Optimization Summit 2011 i Atlanta. Det var en dyr men ekstremt inspirerende og fantastisk oplevelse, og jeg tager 100% til det igen i 2012. Her får du en opsummering af mine oplevelser i Atlanta.

Tirsdag d. 31.05.11

Jeg ankom i Atlanta, Georgia kl.20.10 lokal tid efter 16 timers rejse. Jeg snuppede taxa, hoppede af på Westin Peach Tree Plaza og blev indlogeret på mit værelse på 35 etage – af et hotel der i alt har 73 etager med en rotende restaurant/cocktail-bar på toppen.

Jeg skyndte mig at sætte mit midlertidige kontor op og bestilte room-service – øl var prioriteten ovenpå den lange rejse. Efter en burger og et par øl, gik jeg i seng og glædede mig til næste dag, som en 5-årig glæder sig til juleaften.

Onsdag 1.6.11 (Se det officielle program her)

Stod op kl.07.30 lokal tid, strøg min skjorte, lavede kaffe på den indbyggede mini-Starbucks, gjorde mig klar og mødte op til registrering i konferencesalen.

Dette var den den uofficielle førstedag – Pre-summit Workshop med Landing Page Optimization Certification Course. Jeg har tidligere taget kurset og er blevet certificeret – men “what the hell”, jeg tog kurset igen for at opleve det live – og ikke mindst mit idol Dr. Flint McGlaughlin live (grundlæggeren af Marketing Experiments, MarketingSherpa og moderselskabet MacLabs).

Højdepunkt: Adam Lapp, Associate Director, Optimization and Strategy, som jeg havde talt med hjemmefra, gav mig et eksklusivt interview om konverteringsoptimering. Se interviewet her. Adam har så meget erfaring med CRO, at det er helt uhyggeligt – han lærte mig utroligt meget!

Torsdag 2.6.11

Den officielle førstedag på Optimization Summit, hvor alle 250 deltagere dukkede op. Dagen bød på enormt mange vildt interessant og inspirerende oplæg. Om alt fra testvaliditet til at måle ROI på Social Media. En rigtig spændende ting var, at Dr. Flint kørte en live-optimering, hvor publikum fik lov til at opbygge testversionen. Denne test gik live og kørte under konferencen.

Programmet varede 10 timer – så kl.17.30 var jeg ret træt i hovedet. Heldigvis endte dagen med cocktails og networking i baren på øverste etage af Westin Plaza.

Højdepunkter: Jeg fik en privat coaching session med Adam Lapp om Value Proposition, hvor vi gennemgik nogle af mine egne cases og arbejdsmetoder.

Helt tilfældeigt faldt jeg i snak med en fyr, der var inviteret som gæstetaler på konferencen: Marcus Sheridan, der viste sig at være et af de mest passionerede, entusiastiske og helt igennem fantastiske mennesker, jeg har mødt i mit liv! Vi blev gode venner med det samme, og jeg lavede et interview med han om content marketing og SEO, som du ikke må snyde dig selv for. Se interviewet her.

Jeg blev (som den eneste ud af 250 deltagere) inviteret til middag med alle folkene fra Marketing Experiments. Jeg var meget beæret over gestusen, og det var en stor oplevelse for mig – især fordi jeg fik mig en lang snak om videnskabelig optimering med Bob Kemper, Senior Director of Sciences MECLABS. Hans viden og entusiasme er “mind-blowing” – for at sige det mildt!

Fredag 3.6.11

Sidste dag på konferencen bød på endnu flere fantastiske oplæg, og jeg sugede til mig på livet løs. Men min hjerne var ved at være i overload med alt den inspiration og viden. Så kl.16.30 var jeg egentlig glad nok for, at det var ovre.

Jeg tog afsked med alle de fantastiske mennesker, jeg havde mødt, og fik mig en snak med Chuck Coker, Director of Training, om at arrangere et Marketing Experiments-event i København. Skriv en kommentar, hvis du er interesseret!

Højdepunkter:

Dr. Flints oplæg om online copywriting! Smukt – ingen andre ord kan beskrive det!

Marcus Sheridans oplæg om content marketing og SEO var selvfølgelig også alle pengene værd. Han er uden tvivl den bedste oplægsholder, jeg nogensinde har oplevet!

Lørdag og søndag stod på shopping, sightseeing og hjemrejse – men den del af historien vil jeg spare dig for.

Hele turen inklusiv flybillet, entre og hotel etc. kostede mig omkring 20.000 kr. Det var hver eneste øre værd, og jeg er der 100% igen til næste år!

Tjek de her relaterede artikler:

  1. Følg Online Tekstforfatter på Optimization Summit 2011 i Atlanta
  2. Live webinarer, Atlanta Optimization Summit, og gæsteoptræden med Online Tekstforfatter

Kommentarer

  1. Jens Schriver Siger::

    Fedt at du ville dele det med os, Michael! Det bliver spændende at se om dit arbejde/dine cases får en anden vinkel efter alle de nye input.

    Jeg går selv at pønser på at tage til Conversion Conference i NY til Oktober. Ses vi måske der?

    • Michael Aagaard Siger::

      Tak Jens – jeg er glad for, at du gider læse det!

      Jeg er 100% klar! Booker du billetterne? ;-)

      - Michael

  2. Mand jeg gad godt have været med. Det må blive næste år.

    Sidste år tog jeg til An Event Apart i Seattle og jeg tror nok ikke engang den kostede 20.000,-. Men jeg kom hjem med rigtigt meget god viden og fik et tip der alene har hævet konverteringen på http://www.faktorfobi.dk med hele 19%. Så den tur er jo snart tjent hjem.

    Der er mange danskere der lader sig afskrække af at det er i Staterne, men der skal kun et enkelt godt tip til at hele turen er tjent hjem i løbet af et år ;-)

  3. Det lyder som en rigtig fed tur du har været på. Nogen rigtig gode video’er du har fået lavet! Det med Marketing Experiments-event lyder helt sikkert som en god ide.

    Jeg har Eventmanager klar, så du siger bare hvor og hvornår :-)

  4. Riisager Siger::

    Lyder til at have været en fed tur og håber på det føder en masse cases her på bloggen :)

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Søren – tak for din kommentar!

      Ja for satan – det var mega fedt, og der kommer helt sikkert en masse nye cases på bloggen!

      - Michael

  5. Hey Michael.
    Ville som bare lige sige tak for en super fed video med pool fyren. Det var en god samtale. Fedt at du virkeligt lader ham give den gas – og så krydrer lidt med egne erfaringer.

    • Michael Aagaard Siger::

      Hej Michael – mange tak!

      Selvfølgelig lader jeg Marcus give den gas – det er en smuk, smuk ting, at se og høre ham rulle sig ud ;-)

      - Michael

Kom med din kommentar!

*

Din email bliver ikke vist her på siden.

Få et do follow-link til din seneste artikel!