Online Tekstforfatter

Brug AIDA til at få mere trafik fra Google og flere konverteringer

by Michael Aagaard on July 2, 2010

AIDA-modellen

Dine salg sker on-site, men de besøgendes købsproces starter off-site i søgeresultaterne. Hvis du vil have mere trafik og flere konverteringer, er det vigtigt, at din webtekst guider og motiverer dem gennem hele processen – fra søgeresultat til landing page og call-to-action. Her har jeg brugt AIDA til at give dig en overskuelig guide.

Det, dine prospects ser i søgeresultaterne, kaldes et snippet. Dit snippet består af title-tag og meta-description, og det er det allerførste indtryk, dine potentielle kunder får af dig. Derfor er det dit snippet, der skal motivere dem til at klikke videre til din landing page.

Når de kommer til din landing page, skal indholdet overbevise dem om, at de er kommet til det helt rigtige sted, og ultimativt få dem til at klikke på dit call to action og gennemføre den ønskede handling.

Til at illustrere denne proces kan vi bruge vores gamle ven AIDA:

Alle fire trin er afgørende for din succes, og for hvert trin har din webtekst stor indflydelse på, om dine potentielle kunder tager den rigtige beslutning.

ATTENTION: Title-tag’et er den mest fremtrædende del af dit snippet – det skal fange dine potentielle kunders opmærksomhed og vise dem, at dit søgeresultat er det mest relevante for lige præcis deres søgning.

Når dine potentielle kunder foretager en søgning i Google, har de et bestemt søgeord eller en bestemt søgefrase i tankerne, og de forventer at se denne søgefrase ved et relevant resultat – så sørg for at søgefrasen træder frem.

Dit title-tag skal være nemt at dechifrere og motivere dine potentielle kunder til at læse din meta-description.

Se eksempler og få mere at vide om snippets her >>

INTEREST: Din meta-description fungerer som underrubrik eller ”spiseseddel”. Her uddyber du budskabet fra dit title-tag, vækker dine potentielle kunders interesse og motiverer dem til at klikke videre til din landing-page.

Sørg for at kommunikere en klar fordel eller et klart salgspunkt, så dine potentielle kunder ikke er i tvivl om, at de får noget ud af at klikke videre. Hvis du kan, er det optimalt at slutte din meta-description af med et stærkt call to action.

Se eksempler og få mere at vide om call to action her >>

DESIRE: Når dine potentielle kunder kommer til din landingside, gælder det igen først og fremmest om at vise dem, at siden er relevant for deres søgning, at de er kommet til det helt rigtige sted, og at de ikke spilder deres tid ved at blive der.

Dine prospects har stadig den oprindelige søgefrase i hovedet, så husk at have den med i overskriften – på den måde viser du dem, at de stadig er på rette vej.

Husk at dine potentielle kunder har travlt, og i princippet ikke gider være på din landingside – de vil have fingre i ”the good stuff”. Spild ikke deres tid med fyld og sniksnak. Skær alt overflødigt fra, henvend dig direkte til dem og deres behov.

Vis dem, at du har løsningen på deres problemer, og at du uden tvivl vil tilfredsstille deres behov – det er sådan, du vækker deres ”desire”.

Få mere at vide om landing-pages her >>

Få mere at vide om tekstredigering her >>

ACTION: I sidste ende står og falder din succes på, at du får dine besøgende til at klikke på dit call to action – og derfor fortjener dit call to action rigtig meget opmærksomhed!

De besøgende har som sagt stadig det oprindelige søgeord i tankerne. Dette ord er supermotiverende og tiltrækker mest opmærksomhed – så det skal selvfølgelig også nævnes i dit call to action – ligegyldig om det er et tekstlink eller et grafisk call to action.

Se eksempler og få mere at vide om call to action her >>

Støv, rødder og begravede skatte…

Selv om gamle modeller som AIDA kan virke noget støvede, har de stadig pondus, hvis du bruger dem i en relevant og nutidig kontekst.

På det seneste er jeg begyndt at grave længere og længere ned til rødderne af det her fænomen, vi kalder marketing – og jo dybere jeg graver, jo flere begravede skatte finder jeg…

{ 3 comments… read them below or add one }

Mads Brix July 6, 2010 at 08:51

Good stuff Aagaard :-)

Michael Aagaard July 7, 2010 at 17:24

Thank you sir!

Brian Kristiansen July 7, 2010 at 22:58

Det er jo en fornøjelse at se, at gode gamle AIDA også kan bruge til SEO.

Leave a Comment

Previous post: Online Tekstforfatter i Brasilien: Videoupdate 3

Next post: 20 gratis PR-sites med do follow og Page Rank 3-6

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes